Gudstjenester

Søndagens gudstjeneste og enkelte hverdags gudstjenester er en vigtig del af menighedens liv og virke.
Vi varierer med forskellige gudstjenesteudtryk. Her er en kort introduktion til nogle af de gudstjenestetyper du oftest ser i menighedens kalender.

Kl. 10.00 søndag: er en gudstjeneste med en nogenlunde fast forløb, hvor der ofte prædikes over søndagens tekst. Orgel og klaver er de gennemgående instrumenter og sange i en kombination af nye og gamle salmer. Efter alle gudstjenester er der efterfølgende kaffe og kage i kirkens cafe.

Familiegudstjenester er hele familiens betingelser. Du kan altså ikke forvente en fast form og skal ikke bliver overrasket over frugtpauser, forhindringsløb eller andet der ikke normal forbindes med gudstjeneste, men som hører til i børnenes verden.

Og så er der selvfølgelig gospelgudstjenester (“Gud, gospel og gulerodskage”) med gospelkoret Liberty, spejdergudstjenester m.m. som med mellemrum kommer ind i kalenderen.

Har du spørgsmål til menighedens gudstjenester er du velkommen til at kontakte menighedens præst – og selvfølgelig er alle velkomne til at deltage. Kontakt: christian(a)bylund.dk