Efter statsministerens tale onsdag aften har
MENIGHEDSRÅDET BESLUTTET
Vi har netop besluttet at følge myndighedernes henstilling om at trossamfund lukker ned i de næste to uger. Det betyder,
- at vi foreløbig til og med søndag den 29. marts ikke vil afholde gudstjeneste, ondsdagscafe m.v. i Tølløse Baptistkirke.
- at det planlagte menighedsmøde den 22. marts udskydes. Vi vender tilbage med en ny dato for afholdelse senere.
Menighedsrådet kender som alle andre ikke tidshorisonten for de restriktioner, der lige nu gør, at vi helst ikke må samles i for store grupper, men vi vil selvfølgelig holde os orienteret.
Vi vil gerne opfordre til
- at vi husker at holde telefonisk kontakt med hinanden,
- at vi tænker på, om nogle har behov for hjælp til fx indkøb,
- men samtidig, at vi tænker på situationens alvor.
Det vil stadig være muligt at snakke med præsten, dog i videst mulig udstrækning telefonisk. Tøv ikke med at ringe på 60716776.
Tak for forståelsen i denne svære situation, og lad os sammen bede for dem, der har det sværest og som er berørt af situationen.
Kærlig hilsen
Kirsten Nielsen (formand) og Christian Bylund (præst)
|