DNA: 21. søndag: Johannes fortælling om Jesus kap 4 – 6.

Læsningen af de første par kapitler hos Johannes gør det tydeligt at nye begreber og ord er kommet til. Her et par ting der er specielt for Johannes som det kan være godt at have med i din videre læsning.

Evigt liv

Hos Johannes er dommen kommet ind i vores nutid: I mødet med Jesus er det afgørelsens tid:

”Den der hører hvad jeg siger, og tror på ham der har sendt mig, han har evigt liv. Han vil ikke blive dømt, for han er gået fra døden over til livet” (5:24).

”Hør her: Den der tror på mig, har evigt liv” (6:47).

Ordet evig forekommer i evangelierne flest gange i Johannes fortælling og i de første seks kapitler møder vi det flere gang:

3:15-16: for at den der tror på ham, kan få evigt liv. 16 Gud elskede nemlig verden så højt at han ofrede sin eneste søn for at den der tror på ham, ikke skal dø, men få evigt liv.

3:36: Den der tror på sønnen, har evigt liv, mens den der afviser ham, ikke får det. Guds vrede hviler over ham."

4,14: "Men den der drikker af det vand jeg giver ham, vil aldrig mere blive tørstig. Det vand jeg giver ham, vil nemlig springe som en kilde i ham så han får evigt liv”.

4,36: ”Den der høster, får sin belønning, for han høster det evige liv. Den der sår, og den der høster, kan være glade på samme tid”.

5,24: ”Den der hører hvad jeg siger, og tror på ham der har sendt mig, han har evigt liv. Han vil ikke blive dømt, for han er gået fra døden over til livet”.

5,39: ”I undersøger Skrifterne fordi I tror at I får evigt liv gennem dem, og Skrifterne fortæller jo om mig”.

6:27: ”I skal ikke bruge kræfter på det brød der forsvinder, men på det der bliver ved at være der, og som fører til evigt liv. Det vil jeg, Menneskesønnen, give jer, for det har Gud udvalgt mig til”.

6:40: ”for min far vil have at alle der får øjnene op for hvem sønnen er, og tror på ham, skal have evigt liv. På den sidste dag vil jeg lade dem stå op fra de døde".

6:47: ”Hør her: Den der tror på mig, har evigt liv”.

6:54: ”Men den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil lade ham stå op fra de døde på den sidste dag”.

6:68: ”Simon Peter svarede: "Herre, hvor skulle vi gå hen? Det er jo dine ord der giver os det evige liv”.

Hos Johannes er evigt liv ikke blot forstået som et fortsat liv, men som en kvalitet ved livet. Det evige liv begynder i mødet med Jesus allerede her og nu: ”ER gået fra døden til livet” I mødet med Jesus opstår fællesskabet med Gud som død ikke kan bryde.

Død er et biologisk grundvilkår. Alt skabt og født er skabt og født dødeligt. Adam og Eva sendes ud af paradiset og livets træ bliver bevogtet at keruberne og det lynende flammesvær for at de ikke skal spise af det træ også og leve evigt (1. Mos. 3,22-24) (Døden er altså ikke straf for at spise af kundskabens træ). Fandtes døden ikke ville kaniner, elefanter og mennesker være i krig for at få benplads på jordens overflade.

Døden er menneskers lod når vi er overladt til os selv. I mødet med Jesus konfronteres vi med livet: Det sande og det evige. Vi møder skaberen der har liv i sig, og kan give liv:

(I de første seks kapitler):

1:4: ”Livet lå i ordet, og livet var menneskers lys. Det skinner for os i mørket, 5 og mørket har ikke kunnet vinde over det”.

5:21: ”For ligesom min far vækker de døde og giver dem livet igen, sådan giver jeg også livet igen til dem jeg vil”.

5:26: ”For livet kommer fra min far, og han har sørget for at jeg kan give det videre”.

6:35: "Jeg er livets brød," svarede Jesus. "Den der kommer til mig, vil aldrig sulte, og den der tror på mig, vil aldrig blive tørstig”.

6:47-48: ”Hør her: Den der tror på mig, har evigt liv. Jeg er livets brød”.

Liv er en egenskab hos Gud. I mødet med Jesus konfronteres vi med livet: Det sande og det evige.

Hos Johannes er liv altså også det sande liv i fællesskab med livets giver. Død er på den anden side ’liv’ uden fællesskab med skaberen.

Det der kendetegner det evige liv som begynder i vort liv i mødet med Jesus beskrives i 1. Joh. brev sådan her:

”Vi ved at vi er gået fra døden og over til livet, og det ved vi fordi vi elsker hinanden. De der ikke elsker, holdes fast af døden. Hvis man hader sin bror, er man i virkeligheden en morder, og I ved at ingen morder får evigt liv. Vi ved hvad kærlighed er, fordi Jesus satte sit liv til for os. Nu er vi også forpligtede til at sætte livet på spil for hinanden. Hvis vi selv har alt hvad vi behøver her i verden, må vi ikke lukke øjnene når en fra menigheden har brug for hjælp? Ellers har vi ikke Guds kærlighed i os.

Kære børn, lad os vise at vi elsker hinanden, ikke bare i ord men også i handling. Det er vores handlinger der viser at vi holder os til sandheden, og på den måde kan vi have god samvittighed over for Gud (1. Joh. brev 3,14-19).

”Guds nye tempel” (2:21). ”Hvor Gud skal tilbedes i ånd og sandhed” (4,29).

Allerede i begyndelse af Johannes fortælling, kommer Jesus til templet i Jerusalem og fletter en pisk af reb og jager handlende, vekselerer og får & okser ud af templet.

Johannes vil fortælle os at adgangen til Gud ikke længere skal gå igennem ofringer foretaget i templet. Adgangen til Gud er ikke afhængig af menneskers ofringer for at synd kan tilgives.

Jesus er Gud der kommer til verdens mennesker for selv at ofre det der skal ofres. For selv at komme de urene og syndige i møde. Tilbedelse af Gud sker ikke ét sted, men på én måde: I ånd og sandhed.

Om synd og frelse: ”Gud sendte sin søn til verden for at frelse den” (3:17)

Prøv i din læsning af de kommende kapitler i Johannes at tænke på synd og frelse på flere måder.

Synd:

En almindelig forståelse af synd falder i to grupper. Synd er ulydighed mod Gud og Guds love: mord, utroskab, tyveri. Og mere sjældent vrede eller grådighed.

Eller synd er et fællesstræk ved mennesker (”alle har syndet og er langt fra Gud” Rom 3,23), der er faldne, behæftet med arvesynd.

At der er meget galt med verden og at alt ikke er som det kunne være med mennesker er oplagt nok. Men at samle alt for meget under hatten syndig verden og syndige mennesker er måske ikke det sundeste og mest bibelske.

Bibelen har mange betegnelser for verdens og menneskers problemer.

Blinde.

Faret vild.

Hårdhjertede.

Slaver

- Og mange flere.

Frelse:

På samme måde med ordet frelse. De fleste forbinder frelse med noget der sker efter døden, som har med dom og dommedag at gøre.

I DNA har frelse ofte en nutidig betydning og er en konkret handling:

Lys i mørke

syn til blinde

Befrielse fra fangenskab og bundethed

Helbredelse af sygdom

- Og mange flere

-

Da Israel var slaver i Egypten havde de ikke brug for en Moses der kom med budskabet fra Gud at de var tilgivet eller frelste. Som slaver havde de brug for befrielse.

Rammer vi ikke forbi målet når vi beder: Gud tilgiv os at vi er blinde eller tilgiv os at vi er hårdhjertede? Den blinde har i stedet brug for at se og den hårdhjertede har brug for et kødhjerte!

Vil vi opleve vores tro tættere forbundet med vores liv, hvis vi bruger mere præcise ord om det der er galt med verden og med mennesker end blot at samle det hele under synd – Fordi vi så også på en mere konkret måde vil opleve frelse fordi den er et modsvar/løsning på det der er galt?

Vil vi have lettere ved at konkretiserer evangeliet for mennesker, hvis de ikke blot mødes som faldne og syndige, men mødes med evangeliets modsvar/løsning på deres situation.

Hos Johannes er frelse om liv sammen med Gud – Nu og altid

1. Joh. brev 4:7-8:

Kære venner, lad os elske hinanden, for kærligheden kommer fra Gud. Enhver der elsker, har Gud til far og ved hvem han er. Enhver der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Guds kærlighed blev synlig da han sendte sin eneste søn ind i verden for at vi kunne få nyt liv gennem ham.  Kærligheden består ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os. Han sendte sin søn og lod ham dø for at vi kan få tilgivet vores synder.

Kære venner, når Gud elskede os så højt, så har vi også pligt til at elske hinanden. Der er aldrig nogen der har set Gud, men hvis vi elsker hinanden, så er Gud i os, og hans kærlighed har nået sit mål.

God læsning, Guds inspiration og kildevand til dig!

Allan.