Gør-det-selv-Gudstjeneste 6. søndag efter påske

Velkomst:

Hjertelig velkommen til endnu en lille gør-det-selv-gudstjeneste. I dag er det den 6. søndag efter påske, og vi ved nu, at vi kan mødes fysisk til gudstjeneste pinsedag.  Gudstjenesten er tilrettelagt for dem, der ikke har mulighed for at se de online videorefleksioner. Derfor: hvis du kender nogle ,der vil læse med, så smid gerne et print af denne i postkassen, eller kontakt mig på 60716776, så skal jeg nok stå for leveringen.

Bøn:

Gud,

Tak for din nåde mod os,

og mod dem, der ikke kender dig.

Tak for din kærlighed, som vi bliver mødt med,

Og som vi kan møde andre med.

Husk os på at elske på trods af forskelligheder.

Tak for din trofasthed mod os,

og mod hele skaberværket.

Husk os på, at når alting brister, er du stadig hos os.

Tak for det håb, du kom til vores jord med,

og for det håb, vi kan tænde hos andre.

Tak for det fællesskab, der er hos dig,

og for at du sendte din søn til os,

så vi bliver mindet om det.

Hjælp os hver dag at leve, som du har lært os.

Det beder vi om.

Amen

Læsning:

Dagens tekst er fra Johannesevangeliet kapitel 17 20-26. Vi er stadig i gang med afskedstalen, hvor Jesus siger de sidste ord til disciplene, og Jesus beder til sin fader. Endnu engang en lidt kringlet tekst, hvor ordene fletter sig ind og ud af hinanden:

Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig.  Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.  Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«

Sang:

Vi vil lytte til Thomas Kofoed Lundegaards lovsang ”Ujævn Grund”. Jeg kom i tanke om lovsangen, da jeg skrev min prædiken. Thomas synger om, at vi er elsket lige meget hvad, at der er støtte i livet, selvom der er usikker grund.

Tekst: Ujævn Grund


Hvor end jeg er, hvor end jeg går hen
Hvem end jeg er, hvem end jeg ønsker at vær’

Har du en plan for mig, Jesus
Gav dit liv for mig, Jesus
Jesus

Omkvæd
Tag min hånd led mig på vejen din
Ujævn grund, men sikker fordi
Din favn er hvor jeg hviler i
Din favn er hvor jeg hviler i
Tag min hånd led mig på vejen din
Ujævn grund, men sikker fordi
Din favn er hvor jeg hviler i
Ja din favn er hvor jeg hviler i

Hvad end jeg gør, hvad end folk tror jeg vil
Kun Du kender mit hjerte og min sjæl


Livet fås hos Dig, Jesus
Du elsker mig, Jesus
Jesus

Omkvæd
Tag min hånd led mig på vejen din
Ujævn grund, men sikker fordi
Din favn er hvor jeg hviler i
Din favn er hvor jeg hviler i
Tag min hånd led mig på vejen din
Ujævn grund, men sikker fordi
Din favn er hvor jeg hviler i
Ja din favn er hvor jeg hviler i

Prædiken:

Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt.

Dagens læsning bølger frem og tilbage. Fletter sig ind og ud af hinanden. Og selvom den gør det, ja, så hvis jeg skal koge den ind til dens kerne, ind til essensen, så er temaet fællesskab, eller nærmere enhed. Og det er i den enhed eller i det fællesskab, vi møder kærligheden. For Gud er kærlighed og i mødet med den kærlighed, ja der møder vi helheden, der får vi enhed med det guddommelige. Der oplever vi kærligheden. Hvis det er det, du står tilbage med efter dagens lille prædiken, så tror jeg, at du har hørt evangeliet.

Den sætning, jeg startede med at citere, er central i dagens tekst. Jesus er hos dem, som Gud har givet ham. Han er hos os mennesker. De skal være hos ham, og de skal se den herlighed, som Gud har givet ham. De skal opleve den kærlighed, som er imellem Gud og Jesus. Jesus var elsket, før verden blev skabt. Jesus er allerede mødt med Guds kærlighed. De er allerede i en relation med hinanden, en kærlighedsrelation.

Det hele handler om kærlighed. Det gør det altid i kristendommen. Men det er også stærke og betydningsfulde ord, fordi den bøn Jesus beder i dag, det er en bøn for os alle. Da Jesus siger denne bøn, ja der står han midt i blandt os mennesker, midt i blandt sine disciple. Han er her på jorden. Og Gud har sat ham her, Gud har givet ham til os, og os til ham. Gud lod sin søn komme til os. Ikke kun til de få, men til hele skaberværket.

Og her siger Jesus, at han og Gud har været bundet i en indbyrdes kærlighed fra begyndelsen, og det er den kærlighedsrelation disciplene får del i. De så og hørte om det, Jesus gjorde og det, han sagde til dem. Hans måde at leve livet på blev et billede på lige netop den relation og en enhed, som var og er imellem faderen og sønnen. Og Jesus siger så i dagens evangelium, at den relation ikke kun blev givet til disciplene, men den bliver givet til os alle. Den er blivet givet videre fra generation til generation. Og det er også derfor, det er den samme kærlighedsrelation, vi bliver mødt med i dag. Det er den samme kærlighed, vi har hørt, set og lært om i kirken. Det er den relation, der kommer til syne i verden med Jesus. En kærlig relation, som startede mellem far og søn. En søn, som allerede var elsket før alt andet.

Den bøn, der kommer til udtryk i dagens evangelietekst, er begrundelsen for, hvorfor vi som kristen er her, og hvad det er, vi bygger på som menighed, som kirke og som fællesskab. Vi bygger på Guds inderste væsen, som er den kærlighed, som i evighed har knyttet Fader og Søn sammen. Den kærlighed, Jesus ofrede sit liv for. Den kærlighed er vist, fortalt og set af os, og som kristne står vi på skulderne af Jesus, der gjorde det synligt og mærkbart i verden. Vi har alle fået givet en opgave at lade Gudsriget regere på jorden, at lade kærligheden vinde frem.

I Bibelen læser vi, at kærligheden er fra og af Gud. Her får kærligheden en afsender. Den kommer fra Gud. og når vi møder den, er den givet til os. Det smukke i, at kærligheden får en afsender, og ikke blot er en anonym erfaring, er, at fordi vi først er mødt af kærligheden Gud, ja så får vi først og fremmest at vide, at vi er elskede af Gud. Det er evangeliet, at vi allerede er elsket, før vi gør noget, før vi tænker. Blot vi er.

At vi er elsket, fordi vi er og ikke for det, vi gør, det er for mig et af de stærkeste budskaber om kærlighed i hele verden. Ja, det er et af de stærkeste budskaber overhovedet.

Og i det, at vi er mødt af den, ja så er det, at vi kan gå ud og efterleve netop det, at vi er elsket, fordi vi er, så skal vi også elske skaberværket, fordi det er. Det er den opgave, der bliver lagt på skuldrene af disciplene de sidste dage, Jesus er iblandt dem.

Tjen verden.

Og det er den bøn, Jesus beder først for dem, og siden hen for alle andre. At den kærlighed, vi er mødt med, er den kærlighed, vi skal møde andre med.

Amen

Salme:

Vi vil nu lytte til Aarhus akademiske kor, der her synger N.F.S. Grundtvigs flotte salme Nu bede vi den Helligånd. En salme som på imponerende vis peger frem mod den søndag, vi har i vente. Den søndag, som vi fælles har i vente. https://www.facebook.com/AkademiskKorAarhus/videos/653225515252515/

Nu bede vi den Helligånd
at sammenknytte os ved troens bånd
og til verdens ende
kirken at bevare,
nådig at afvende
al dens nød og fare.
Herre, hør vor bøn!

Du lysets Ånd! opklar os så,
at i sin herlighed kan for os stå
Herren, vi tilbede,
Guds den elskelige,
som os vil indlede
i sin Faders rige!
Herre, hør vor bøn!

Du kærlighedens Ånd! indgyd
i Herrens samfund kærlighedens fryd,
så vi glade vandre,
Jesus, mellem dine,
elskende hverandre,
som Gud elsker sine!
Herre, hør vor bøn!

O Talsmand! lad os finde trøst,
som barnet finder den ved moders bryst,
i din søde stemme,
så al vor elende
smilende vi glemme
over salig ende!
Herre, hør vor bøn!

Ja, sandheds Ånd! forvis os på,
at også vi er af Gud Faders små!
Da er sorgen slukket,
da er perlen fundet,
Paradis oplukket,
døden overvundet.
Herre, hør vor bøn!

Velsignelse:

Og ligeledes vil vi afslutte i ren pinsestil med et ønske om det bedste til hinanden. Her med ordene, som apostlene tilønskede hinanden fra 2. Kor. 13,13, hvor også Helligånden træder ind i billedet.

Herren Jesu Kristi nåde
og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab være med jer alle!