Gør-Det-Selv-Gudstjeneste 2. søndag efter påske

Hjerteligt velkommen til endnu en Gør-det-selv-gudstjeneste. Dejligt, at I har lyst til at læse med. Gudstjenesten er tilrettelagt for dem, der ikke har mulighed for at se de online videorefleksioner. Derfor: hvis du kender nogle der vil læse med, så smid gerne et print af denne i postkassen, eller kontakt mig på 60716776, så skal jeg nok stå for leveringen.

Præludium
Præludiet denne søndag kommer fra Morgensang med Phillip Faber. I den forgangne uge har jeg flere gange stået i de sene aftentimer og set universet skinne tilbage mod os her på jorden. Et smukt og storslået syn for lille mig, der ser mod det uendelige univers. Det fik mine tanker til at falde på denne smukke salme af Johannes Johansen, som jeg synes, vi skal starte med at lytte til, omend den nok mest hører til aftenrepertoiret.

l) Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.

2) Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

3) Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.

4) Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!

5) Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.

Velkomst
Vi er stadig i denne specielle Corona-tid, hvor meget er usikkert, og vi ses ikke med dem, vi plejer. Alligevel var der et lyspunkt, da jeg i torsdags kunne bruge nogle timer sammen med de unge fra kristendomsklassen. Vi skulle have mødtes nu her i weekenden, men det er jo ikke muligt, så vi gik også her den digitale vej. Og det gik over al forventning. At få lov til og have muligheden for at dele liv med de unge er rigtigt givtigt for mig. Jeg håber, at I også i den forgangne uge har haft øjeblikke med glæde og håb.
Men i hvert fald hjerteligt velkommen.

Tekst
Jeg prædiker over Johannesevangeliet kap. 10, 22-30 fra Bibelen 2020, hvis du ikke har den, kan du læse med her fra 1992 udgaven.
Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: »Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.« Jesus svarede dem: »Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.

Salme
Vi vil nu synge med på salmen ”Den signede dag.” Her sunget af pigekoret EVE.

Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme,
den lyse på himlen mer og mer
os alle til lyst og fromme!
det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!

Den signede stund, den midnatstid,
vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som Jordens bold
skal lysne udi og gløde.

Om levende blev hvert træ i skov
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge,
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.

Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgenrøde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde.
Den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!

Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
hver time til Herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!

Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.
dér ligger ej dag i dvale,

Så rejse vi til vort fædreland,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale!

Prædiken
Hanukkah-festen er et af de første ord i dagens tekst: Hvad er nu det? I den nye oversættelse af bibelen ”Bibelen2020” har der været mange gode overvejelser, om at få bibelens ord oversat til vores sprog på en ny måde. Og her står der Hanukkah-festen.
Langt hen ad vejen er jeg begejstret for den nye oversættelse, men et ord som Hanukkah festen, ved jeg ikke om forvirrer mere end det afklarer. For ved vi, hvad det betyder, er det en del af vores sprog?
I 1992 oversættelsen står der ” Nu kom templets indvielsesfest i Jerusalem”. Det er altså jødernes tempelindvielsesfest, en af de store jødiske fester, som samler mange mennesker. Og en fest, som har fokus på jødernes identitet som et folk. Et folk, der fik deres tempel igen og dermed Guds hus, hvor Gud ifølge antikkens jøder faktisk var tilstede.
Og det er lige her, vi møder Jesus i dagens evangelium.
Jesus står foran en stor jødisk forsamling, som fejrer og mindes, at de har templet og dermed også deres Gud hos dem. Og her bliver Jesus spurgt omkring beviser på, at han skulle være Messias, være den udvalgte.
Vi kan næsten fremstille os de ord, der bliver slynget ud fra flokken af jøder. Og måske kan en anelse tvivl og skepsis høres i deres stemmer, imens de siger:
Bevis, at du er Gud.
Vis os det!
Hvor længe vil du holde os hen?

Men Jesus gør, som han så mange gange før har gjort i lignende situationer.
Han siger ”Det, jeg gør på min fars vegne, fortæller, om hvem jeg er.”

Det, I har set, forkynder, hvem jeg er. I har ikke brug for andre beviser. Jeg er her ikke for at, bevise hvem jeg er, og at jeg overhovedet er her.
Og han udlægger for dem, at beviset ligger i det, han allerede har gjort. I det, at han har været på jorden, beretter allerede om noget, der er større end beviser vil kunne gøre. Jesu handlinger beretter nemlig om Guds kærlighed til os.
Vi har ikke brug for en Gud, der stiller sig foran os og siger: Se her er jeg. Omend jeg til tider tænker, det ville kunne indgyde lidt ærefrygt og en masse tiltro.
Men det gør Gud ikke. Jesus siger: Se, hvad jeg gjorde. Det er det eksempel, jeg levede på jorden, som forkynder om Guds rige.
Vi har nemlig brug for en Gud, der møder os som mennesker på en måde, så vi ved, at det er Gud. Hvor vi ser det guddommelige gå lige her midt iblandt os.
Forfatteren af Johannesevangeliet har en dobbelthed i lige netop disse spørgsmål, Jesus stilles i dagens tekst. Det handler om, hvordan Jesus svarer på disse spørgsmål. Når mennesker vil have beviser for, at Jesus virkelig er Kristus, så svarer Jesus enten med ord som:
Se hvad jeg gjorde.
Se hvad jeg gør.

Eller også svarer han:
Hør hvad der bliver fortalt om mig.
Hør hvad der siges om mine handlinger iblandt jer.

Vi skal enten se eller høre.

Det med at se er nemmere at gøre, når man går rundt på Jesu tid. Når man selv ser underet.
Men det kan i dag tænkes næsten helt umuligt. Jesus går ikke iblandt os på samme måde i dag. Vi kan ikke se ham, røre ham.
Men vi kan høre det, vi kan læse det. Og på den måde få en forståelse af det guddommelige liv på jord.
Høre, hvad det var Jesus gjorde for os, høre, hvad det var Jesu liv beretter for os. Det liv, han gav for os, som håb for døden. Men også det liv, han valgte at leve. Et liv til efterfølgelse. Et liv, der vil mere end sig selv. Men som taler om en guddommelig kærlighed. At vi i livet kan være mere, end vi selv tror, og at mennesker er skabt i Guds billede og derfor også kan efterfølge Gud på jord.

Er vi så i dag overladt til hørelsen? Når vi ikke kan se Jesus som det konkrete menneske iblandt os? Jeg tror nu alligevel, at vi i øjeblikke, at vi en fraktion af et sekund til tider kan se det guddommelige skinne igennem et menneskeliv.
At vi ser, hvad der sker i verden, dens undere, dens skønhed. Se, hvordan mennesker i kærlighed opbygger hinanden. Se, hvad vi mennesker kan, når vi bliver mødt og møder hinanden med Guds kærlighed.
Og det er et evangelium for mig. At vi kan se og høre om Guds kærlighed til skaberværket lige her på jorden, hvor vi er.
Amen

Bøn
Himmelske far,
Tak for, at du altid er der.
Tak for det håb, du lod komme på jorden.
I dag beder vi for det håb, at din ånd må indgyde det i alles hjerter.
At vi hver især må få mere smag på dig.
Og at vi må leve vores liv til efterlevelse af dig.
Så andre kan se og hører om din storhed.

Jeg beder for alle i nød, med sygdom og frygt.
Vær hos os
Jeg beder for alle med sult, uden tag over hoved eller uden vand.
Vær hos os
Jeg beder for alle med bekymringer, tvivl på sig selv eller fremtiden.
Vær hos os
Jeg beder for alle der savner, alle der mangler kærlighed og hjerterum
Vær hos os.
Det beder vi om i dit store navn
Amen

Fadervor,
du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Salme
Den sidste salme, vi vil læse eller synge med på, er Jens Rosendals salme om tro, hvad det er og ikke er.

Troen er ikke en klippe
midt i et stormpisket hav,
tro er at sejle trods bølger
over en truende grav.

Troen er ikke det sikre
midt i en verden af fald,
tro er at være til stede,
høre, når nogen har kaldt.

Troen er aldrig artikler
trykt i en indbunden bog,
tro er at vove sig udad
varsom og kærlig og klog.

Troen er det, som kan svigte
i en forfærdelig stund,
troen er det, der kan gribes
midt på den gyngende grund.

Tro er det levende, nære,
som gi’r mig kræfter og mod
så jeg går med dig på vejen,
selv om jeg ikke forstod.

Tro er at løfte din stemme,
der, hvor din fjende har magt,
tro er at satse på håbet
udsat for verdens foragt.

Tro er utrolige kræfter,
som vil forandre alt.
Vove sig dybt ind i mørket,
hvis der for alvor er kaldt.

Afslutning
Tak for nu. I den kommende uge vil der igen være Fællesskab på Trods fredag og søndag kl. 14.00. På fredag skulle vi have mødtes i fredagsfamilie, så derfor vil fokus denne fredag også være på børnefamilierne. Men alle er velkomne både børn og barnlige sjæle.
Tak for nu, og vi vil afslutte med at tilønske hinanden, det bedste vi ved.

Velsignelse
Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt på dig og give dig fred.
Amen

Velsingelsen kan også lyttets til sunget af Copenhagen Gospel Singers her: