Frygt ikke

Refleksion over ordene ”Frygt ikke”


I en tid med undtagelsestilstand ikke set siden anden verdenskrig. Hvad er det, vi frygter?
I en tid uden børnepasning, skolegang og arbejdsplads. Hvad er det, der bekymrer os?
I en tid med daglige pressemøder med nye tiltag og bekymrende meddelelser. Hvad er det, der trøster os?
I en tid hvor vi er tvunget i isolation væk fra venner, bekendte, kollegaer og familie. Hvad er det, vi savner?
I en tid hvor vi kun må hilse på afstand og aldrig møder et velkendt kram? Hvor finder vi så kærligheden?

Vi står i en undtagelsestilstand ikke set i nyere tid, og frygten er tilstede i hos os alle. Vi så paniske danskere, der forsøgte at finde toiletpapir og madvarer den aften, vores statsminister meldte ud, at Danmark er lukket. Vi ser det i interviews med sygeplejersker og læger, der fortæller os, at situationen er alvorlig, at vi skal blive hjemme, så de kan passe deres arbejde. Vi ser det på billeder fra overfyldte hospitalsafsnit i Norditalien.
Og samtidig hører vi Jesu ord: ”Frygt ikke”

Men jeg kan næsten ikke lade være. Billederne er skræmmende, og det er så nært. Bliver en af mine nære syge? Bliver min kone eller mine børn syge? Hvad sker der med Danmark, Europa, ja hele verden? Kommer vi på ret kurs igen? Gør vi nok, for at det her ikke bliver for alvorligt?
Jeg frygter det. Der står ”Frygt ikke” mere end 100 gange i bibelen. Den mand, som vidste, at han skulle forrådes af en af sine allernærmeste og senere blive dømt til døden på korset, han siger: ”Frygt ikke.”

Du skal ikke frygte!

Men alligevel står jeg med frygten, bekymringen og med savn til dem, jeg holder af. Så ordene om ikke at frygte er ikke en trøst for mig. Og måske er det heller ikke det, de skal være.
Troen på Gud sikrer mig ikke mod min frygt!


Corona er her stadig.
Alvoren er her stadig.
Faren er her stadig.

Og med det mener jeg, at den fare, vi står overfor, kan vi ikke vælge fra eller til. Men hvordan vi håndterer den, kan vi bestemme. Måske er det modsatte af frygt ikke mod til at overkomme frygten. Måske er det kærlighed.
Der går en historie om Martin Luther. Den er vist ikke historisk korrekt, men det gør den ikke mindre sand.
Martin Luther blev engang spurgt: ”Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at verden gik under i morgen? ” Han svarede: ”Så ville jeg plante et træ i dag.”


Luther reagerer ikke på frygten med frygt eller med mod. Nej, han giver det svar, at hvis verden går under i morgen, så vil jeg svare med håb og kærlighed og give noget tilbage.
For det er ikke frygten for sygdom, krig eller Corona, der skal styre vores væren i verden. Det er ikke frygten, der skal bestemme vores handlinger eller vores tankegange.


Så lad frygten fare. Frygt får ikke alvorlige situationer til at se mindre alvorlige ud. Men frygten er det, der tager glæden ud af resten af livet. Det er frygten, der presser sig ned imellem os og tager vores livsglæde.
Så når Jesus siger ”frygt ikke”, hører jeg budskabet således: Glem ikke verden, glem ikke det gode, glem ikke de mennesker, der er omkring dig, og dem, du ikke kender.
Men lige nu er det nok bedst at gøre over telefonen.
Amen

Bøn
Kære far,
Tak for den kærlighed, der er at finde hos dig.
Tak for, at du altid lytter og hører vores bøn.
Jeg beder for os alle i denne tid.
En tid, hvor verden er vendt på hovedet.
Hvor tankerne og bekymringerne styrer vores dage.
Hjælp os at finde ind til din kærlighed,
Så vi kan være der for andre.
Jeg beder for alle på vores jord.
Dem, der er syge, ensomme og i krise.
Vær hos dem! Og vis dem kærlighed.
Det er min bøn.
Amen