Tølløse Baptistkirke Undervejs

For tiden er det hver dag at jeg et sted læser eller hører en mene noget om, hvad kirken er eller kristne er, hvor jeg tænker nej, det var det måske engang, sådan kan det være, men det er ikke det jeg mener, det er ikke der jeg er eller kirken er i dag.

Her vil jeg samle noget meget forskellige bud på, hvad vi tror og hvordan vi mener kirken skal være i dag.
Til inspiration
Til at tænke med

Nyeste indlæg er altid øverst.

En Baptistkirke i London, Oasis Church, skriver sådan her i deres velkomstfolder.

Her prøver vi at praktiserer det generøse evangelium om Jesus Kristus
Det betyder at du vil komme til at møde
De der søger, ikke har fundet et svar og er blevet forslået på vejen
De der er glade og de der sørger
De der er slidte, udbrændte.
De der er fulde af ideer og ved, hvad de vil
Dem der lever i et gode parforhold, dem der er blevet svigtet,
Dem der ikke tør modtage og give kærlighed.
Du vil møde
forskellige nationaliteter, forskellige sexualiteter
Nogle der har været i kirken i lang tid og nogen i kort tid
Nogle der har brudt deres løfter
Nogle der er blevet svigtet
Nogle med en stærk tro og nogen der er tvivler.
Nogle der oplever byrder de er ved at segne under
Nogle der er fanget af alkohol, for meget arbejde, penge eller andet de kæmper mod
Nogle der har oplevet at kæmpe imod og nu er blevet stærkere
Og så mange flere forskellige slags mennesker – Så stor forskellighed som der var blandt dem som Jesus mødte og var sammen med
Det er ikke en privat klub, men åben for alle der kommer med en god vilje.
Og selvom vi ikke er sårbare nok til at vise Guds ubetingede kærlighed, er det vi arbejder for.
Velkommen!

En Amerikansk soldat fortæller i sine erindringer, at hans deling under befrielsen af Frankrig i afslutningen af 2. verdenskrig, mistede én fra delingen i kamp.

I nærheden var en lille landsby kirke og de spurgte præsten om de kunne få begravet deres kammerat der. Den katolske pater afslog, fordi der ikke var plads på kirkegården og fordi den døde ikke var katolik. 
I stedet begrave de så deres kammerat uden for træ hegnet der indrammede kirkegården og satte et lille kors på hans grav.

Da delingen efter krigen skulle tilbage til USA, ville de omkring deres faldene kammerats grav, og de gik rundt om hegnet, hvor de havde begravet ham, men kunne ikke finde graven nogen steder og heller ikke trækorset de havde stillet på graven.

I vrede begyndte de at lede efter den katolske pater, som havde fjernet korset fra graven.

Da de fandt pateren, begyndte han med at sige, at han var glad for at de var kommet tilbage. Han havde skammet sig over sin opførsel. Men han kunne ikke gøre noget ved, at der ikke var plads på kirkegården, men han havde bagefter flyttet hegnet så deres kammerat nu lå inde på kirkegården.

God historie – Måske er den også sand.

Og måske er det sandt, at vi er nogle der godt kunne bruge at flytte vores hegn, så det kan rumme flere mennesker mens de er i live.

Må vi alle flytte hegnspæle til at rumme os selv, når vi sørger, har modgang og kæmper.

Må vi alle flytte hegnspæle til at rumme mennesker, der som disciplene skal sidde bange, sørgende og kæmpende med at fine en mening og et liv.

Må vi alle flytte hegnspæle til at en rummelig Gud kan få indpas.

I medierne kan man læse og høre mange fordomme om, hvad en kirke er. Og nogle er sikkert berettigede, men de trænger til at blive modsagt med handlinger.

Må vi være en kirke og et fællesskab der slår huler i mørket, hvor mørke råder.

Må vi være et fællesskab der kan rumme at der er nogen der møder en anden modgang end den vi har mødt, kæmper med andre ting end vi kæmper med.

Må alle der oplever fravær, smerte, sorg og modgang opleve at der er håb om en glæde der kan komme til dem.

Det fortælles at Robert L. Stevenson (Det er ham med ”Skatteøen” og ”Dr. Jekyll og mr. Hyde”) på grund af tuberkulose ofte sad uden for huset på verandaen om aftenen. En aften da han så lampemanden der gik ned af vejen og tændte gas lamperne på fortovene i Edinburgh, råbte den lille Robert: Se bedstemor, han slår huller i mørket.

Det billede kan jeg godt li.
At slå huller i mørket.

Når det er mørkt er det mørkt.
Når vi sørger gør det ondt.
Når der er modgang er vi pressede.

Vi er kirke for at slå huller i mørket.

Udenfor

i blæsten
i stormene der ikke altid kommer alfabetisk
død før smerte
nederlag før problemer
Udenfor
den varme sol på kinden
i den svalende vind
i de skiftende tider
i tvivl
i manglende sandheder
Udenfor i det åbne rum
leves livet.

Indenfor
i det fanatiske
i det sikre
i os og dem
de frelste
det sikre og skråsikre
moral før mennesker
sandhed før mennesker
med sandheden
Indenfor i det lukkede rum
holdes livet ude.

At være kirke og kristen
er at være udenfor
ikke indenfor.